Måske også interessant for dig..
For os er det vigtigt at vores udlejningscykler er af en god kvalitet og at de er helt i orden, men det er også vigtigt for os at "guide lejere" der måtte ønske det, videre til steder, de måske ikke lige havde tænkt på. Til steder som vi er stolte over i Odsherred, til steder hvor vi ved, at der står mennesker som brænder mindst lige så meget for det de laver, som vi gør.
Det kan være alt fra små hyggelige butikker, til Øl eller vin smagning, Geohunting tur, eller bare en cykeltur af små stier hvor det hele så ender ude ved en lille gård butik.
Og er det familien der ønsker samvær men ikke har nogle ideér til hvad de skal, så står vi også gerne frem og giver vores bud på hvad I skal.
Odsherred byder på små bryggerier, is, tang og masser af kunst, små skønne butikker, varierende terræn, skove og de fedeste sandstrande. Og muligheden for at komme fra vej, til strand og til skov, er meget let på en cykel i Odsherred. Oven i det så er området fyldt med energiske og kreative mennesker. Et super skønt område som Solgårdens familiehave, er jeg spændt på hvor de er om 5 år. Bare på de år de har haft åben i haven er der sket meget. Et perfekt sted for familien eller for en flok venner der skal have en lørdag til at gå. Masser af bold, leg og hygge. Det samme gælder holdet bag Geohunting. De laver den fedeste skattejagt der kan inspirere enhver til at høre mere om området.
Der vil løbende komme opdateringer, om vores bud og beskrivelse af steder og seværdigheder.
Geohunting.
Hvad er Geohunting, ja det er super gennemført skattejagt rundt i Odsherred. Du vælger din tur efter destinationen. Der er altid beskrevet om turen er egnet til at gå, cykle eller køre. Og hvor mange kilometer turen er på. På deres hjemmeside kan man se hvor de forskellige jagter sælges fra. Skulle I have ønske om at der er en tur klar sammen med jeres cykler så mailer i bare, så skal jeg sørge for at den er købt og klar sammen med cyklerne.
Når I har valgt turen, kan den bruges når som helst. Og det bedste er at sætte det meste af dagen af, så man måske oven i købet kombinere turen og "jagten" med noget godt at spise. Du starter turen med lidt viden og så skal der løses en gåde for at finde ud af hvor din næste post går hen. Nu tænker i måske straks at det er bare lige, men nej det er det ikke. Selv for os der er vokset op i området, kan der være ting og viden vi slet ikke kendte til. Og det er det sammen med motionen der gør denne Geohunting til en fornøjelse.
Er du blevet nysgerrig så klik på billedet og du bliver sendt videre til Geohuntings hjemmeside, for mere info.
Solgårdens familiehave. (Ellinge Lyng Højby)
Her er vores bud på en virkelig hyggelig familie have. Haven ligger på Ellinge lyng i Højby. Du behøver ikke at være boldglad for at tage med familien og hygge dig en hel dag. Vi har flere gange lagt vejen forbi en søndag, for at spille Fodboldgolf, golf, parkgolf, krolf, fodbold dart, fodbold pool, kryds & Bolle, Ludo, sandpose kast og meget mere. Der er mulighed for at grille sit medbragte mad, eller pakke en picnic kurv og nyde imellem spillene. Det er vigtigt at man sætter 4-6 timer af, for inden du bare når at snuse lidt til parkgolf og Krolf så er tiden gået. Du kan sagtens have lidt mindre børn med da der er masser af plads at boltre sig på.
Du skylder helt sikkert dig selv og familien at tage et smut forbi.
Er du nysgerrig og gerne vil se lidt mere om, hvad de kan tilbyde så klik på billedet.
Odden Bryg. (Sj.Odde)
Odden Bryg er i blandt de mindste bryggerier i Danmark, men de brygger og tapper selv alt deres øl. Og de bliver konstant ved med at være i udvikling, hvor det seneste tiltag sidste år, var smagslokale med mulighed for at nyde en øl, saft eller is. De afholder ølsmagning og så ikke mindst, så holder de til i det skønneste område ved Kattegat.
Nyd et besøg hos det skønne par Jens Petersen og Malene Gylling Petersen. Er du blevet nysgerrig så tjek deres hjemmeside ud eller find dem på Facebook.