De seneste indlæg fra vores blog

Kastanielys

Kastanielys.

I butikken Kastanielys på Sjællands Odde kan du virkelig opleve en levende tradition inden for lysestøbning. Her får du et indblik i den håndværksmæssige proces, hvor lysene produceres efter gamle metoder. De dypper vægerne gentagne gange for at skabe den ønskede størrelse og form. Efterfølgende farves, bearbejdes og dekoreres lysene med omhu, så de passer til både sortiment, kundernes præferencer og årstidens stemning. 

En særlig oplevelse for børn er at farve deres egne lys i butikken, hvor de kan vælge deres yndlingsfarver blandt farvekarrene.

Udover lysestøbning er der også en POP UP café ved navn "madkassen" på plænen foran butikken i påskedagene. Her kan man nyde madkassens hjemmelavede lækkerier, kaffe, kakao og lækre hjemmebagte pandekager.

Deres udvalg af livsstilsleverandører inkluderer anerkendte brands som NORDAL, Ib Laursen, SIRIUS, Badeanstalten, Willow Tree, Cream, Kids By Friis, Sandra Rich, Det Gamle Apotek og mange flere spændende leverandører.

De tilbyder alt fra møbler, køkkentilbehør, metalskilte, smykker, servietter, brugskunst, kunsthåndværk, keramik, plakater, service, glaskunst, bordløbere, LED-lys, lysestager og mange andre skønne produkter.

Ofte modtager de specielle opgaver fra deres kunder til deres hjem eller sommerhus, og de gør alt for at imødekomme disse ønsker ved at skaffe de rette varer hjem på opfordring.

Det handler ikke bare om lys hos Kastanielys – det er en livsstil. De elsker at kombinere deres egen produktion med andre lækre livsstilsbrands, som de har opbygget et tæt samarbejde med gennem årene. Samtidig formår Rikke og hendes team, at skabe den skønneste stemning, i den skønneste hule fyldt med lækre vare.


Læs mere om madkassen.

Skriv en kommentar